Banenyt

Banenyt

Kære golfspillere i Sønderborg Golfklub, så er det blevet tid til en opdatering på banen.

Roughen, som mange nok har lagt mærke til, er blevet en “udfordring” og planen er, at denne vil blive fjernet inden 1. juli.

Vores teesteder lider under den voldsomme tørke vi har haft i maj måned og med en mand i undertal pga. skoleophold, så har prioriteringen lagt omkring greens og disse områder. Vi er dog ved at hæve kvaliteten og der bliver fremskridt at spore på ganske kort tid. Baneudvalget og jeg selv er ved at kigge på en mere holdbar løsning til fremtiden angående vanding af teesteder og det ser positivt ud.

Jeg har en lille opfordring til nogle af vores spillere. Vi har oplevet, at mange spillere slår deres slag, selvom det er med stor risiko for at ramme en greenkeeper - nogle er blevet ramt!!
I fremtiden vil vi kræve medlemsnummeret på disse personer og føre en lille journal. Anden gang man bliver noteret, så bliver det med henblik på spille karantæne. Greenkeepere har altså også familier vi gerne vil hjem til - så lige en anelse mere tålmodighed. På forhånd tak.

Vi ses derude.

/Per Ditlev, Chefgreenkeeper

Tilbage