Baneudvalget orienterer

Baneudvalget orienterer

Efter en lang og kold vinter syntes foråret på vej. Vi sukker vist alle efter en god runde golf, der starter på et grønt teested og slutter på en velplejet green.

Der vil ikke komme til at ske de store ændringer på banen i år. Kræfterne vil blive koncentreret om at gøre sidste års påbegyndte arbejder færdige.

Det betyder, at områderne omkring søerne på 8/9 og 12 vil blive tilsået med græs. De hvide teesteder bliver gjort færdige når tid haves. Der vil blive skiftet sand i greenside bunkerne, og vores stier vil blive plejet så banen fremstår velplejet.

En del af de træer der er flyttet sidste år vil kræve noget vanding. Det betyder, at der kan forekomme tilfældigt vand på banen. Det er der heldigvis en golfregel, der hjælper os med i den slags situationer. Den lille høj ved søen på hul 2/4 vil blive jævnet ud, så man får lidt mere at tænke over, når slaget over åen eller mod 4 green skal udføres.

Det bliver spændende, hvorledes Adam ønsker banens rougharealer.

Vi har en intention om at pleje og passe banen, det bedste vi har lært. Det hjælper dog ikke meget, hvis vi ikke får hjælp af jer medlemmer. I har alle hørt det før, og her kommer det igen: Undlad at smide affald, skodder og ødelagt tees på banen. Ret dine nedslagsmærker op. Har du ikke lavet et, så hjælp dem med dårlige øjne og ryg. Tag hensyn til greenkeeperne, de er til for dig.

Vi håber I alle får en fremragende golfsæson.

Venlig hilsen
Baneudvalget

Tilbage