Nyt omkring banen

Nyt omkring banen

Med virkning fra 1. maj har vi udvidet greenkeeperstaben idet klubben har ansat Brian Konstmann som sæsonarbejder. Samtidig har vi også udvidet baneudvalget idet klubbens pro Troels Thybo er indtrådt i udvalget.

/Baneudvalget

Golfsporet

Klubben har haft besøg af DGU, som har lavet en rapport om banen Sønderborg Golfklub. I forbindelse med denne vil vi gerne have medlemmernes hjælp til at indsamle data over, hvor spillerne færdes på banen således, at banelayout kan optimeres. Dette kan være meget nyttigt da man efter blot 2-300 runder kan se, hvor golfspillerne færdes mest på banen. Ud fra dette kan vi så planlægge om der skal klippes mere eller mindre bestemte steder på banen.

Det eneste man som medlem skal gøre for at hjælpe, er at få en app “Golfsporet” på sin telefon, som registrerer ens færden på golfbanen. Alt hvad man skal gøre er at downloade appen, indtaste køn, alder og handicap og trykke start ved en golfrunde og afslut når man kommer ind igen.

Vi håber så mange medlemmer som muligt vil hjælpe til, så vi kan få mest mulig data, rækkende fra lav til høj handicap og alder. Jo flere runder desto bedre...

Læs mere om Golfsporet her.

/Greenkeeperne

En opfordring fra baneservice

Så er sæsonen ved at være godt i gang og i den forbindelse er der lige nogle ting der skal mellem vores to ører igen.

For det første SKAL vi huske, at rette nedslagsmærker op på greens. Der er jo ingen af os, der ønsker et månelandskab, når vi skal til at putte for en eagle.

Ligeledes er riverne i bunkerne til for at skulle bruges, og det er selvom vi kun har haft en halv fod, der har sat sit aftryk i bunkeren.

Hvis alle husker disse to simple ting, vil vi alle få større glæde af at spille på vores dejlige bane.

/Claus Thorsted

Tilbage