Oplæg, handicapregulering OPDATERET

Oplæg, handicapregulering OPDATERET

Grundet vejrliget indføres med øjeblikkelig virkning nedenstående midlertidige lokalregler:

1. Lejeforbedring.
Bolde, der ligger på tætklippede områder (fairway og forgreen), må løftes uden straf og renses.

2. Bold fæstnet i eget nedslagsmærke.
En bold fæstnet i eget nedslagsmærke må through-the-green løftes uden straf og renses.

For begge ovenstående regler gælder endvidere følgende fremgangsmåde:
Før bolden løftes, skal spilleren markere dens position. Efter at have løftet bolden må spilleren placere den på et sted inden for et scorekorts bredde fra og ikke nærmere hullet, end hvor den oprindeligt lå, som ikke er i en hazard eller på en green. En spiller må kun placere bolden én gang, og den er i spil, når den er blevet placeret (Regel 20-4). Hvis bolden ikke kommer til hvile på det sted, hvor den placeres, gælder Regel 20-3d. Hvis bolden, når den placeres, kommer til hvile på det sted, hvor den placeres, og efterfølgende flytter sig, er der ingen straf, og bolden skal spilles som den ligger, medmindre bestemmelserne i en anden Regel gælder. Hvis spilleren undlader at markere boldens position, før han løfter den, eller flytter bolden på nogen anden måde pådrager han sig ét straffeslag.

3. Samtlige bunkere på banen defineres som "Areal under reparation". Lempelse efter Regel 25-1b(i).

Straf for overtrædelse af Lokal Regel:
Hulspil: tab af hul; Slagspil: 2 straffeslag

Som følge af ovenstående midlertidige lokalregler suspenderes muligheden for at spille EDS runder og dermed muligheden for handicapregulering.

Boldopsamlingen på driving range er også indstillet for sæsonen. Spillerne skal altså selv samle bolde ind såfremt driving rangen benyttes.

/Baneudvalget og Handicap- & Regeludvalget

Tilbage