Golfens Dag - en stor succes

Golfens Dag - en stor succes

Hjælperne havde en stor andel i, at Golfens Dag blev en stor succes.

Ca. 70 besøgende fik en smagsprøve på golfspillet. Eliten og Troels bemandede driving range, Juniorudvalget styrede putting green med festlige konkurrencer hver time, og nogle kompetente damer sørgede for strømme af kaffe og saftevand.

De hjælpere, der ikke havde fast station, fungerede som ”mentorer” for 1-3 gæster hver og tog dem med til alle ”stationer”, samt viste lokaler frem og orienterede om prøvemedlemskab og priser. Dette var et nyt koncept, der fungerede supergodt – frem for tidligere, hvor gæsterne selv har gået fra sted til sted alene.

Mange hyggede sig til sidst på terrassen, hvor Hans og Gitte Slotved sørgede for grillpølser og drikkelse.

Interessen for prøvemedlemskab syntes stor, så vi håber på at byde velkommen til adskillige nye medlemmer i den nærmeste fremtid.

Tak til alle hjælperne!

Aase Møller-Hansen, Tovholder.

Tilbage