Pink Cup 2023 - resultat
Nu er resultatet for årets indsamling i forbindelse med Pink Cup offentliggjort.
I alt 77 klubber har været med, og der er indsamlet over 2,6 millioner kroner.
Førstepladsen gik til Silkeborg-Ry Golfklub, der indsamlede imponerende 209.188,14 kr.
På en flot andenplads kom vi, Sønderborg Golfklub, med et beløb på hele 87.031,70 kr., hvilket vi er meget stolte over og taknemmelige for.
Det betyder, at vi igen i år kan sende to spillere til landsfinalen, som spilles i Trehøje Golfklub, fredag d. 15. september.
Vi ønsker Joan Pallesen og Mie Høher rigtig god tur og held og lykke til turneringen.
Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde i 2024, og vi ses onsdag d. 5. juni 2024.
Kjærligst
Team Pink Cup