Stolpe ud på golfbanen

Stolpe ud på golfbanen

Vores 3. divisionshold stod før weekendens kampe ude mod Vejen og hjemme mod Kolding med ret gode kort på hånden. Vejen var på papiret en overkommelig modstander, hvorimod Kolding hjemme ville blive spændende – formentlig spil om puljesejren.

Det blev dog til 2 nederlag, et smalt nederlag i Vejen og Kolding havde sat alle sejl til og vandt stort. Dykker man ned i tallene viser det sig dog, at alle kampe faktisk var meget lige, de fleste blev afgjort på hul 18 og dermed endnu mere ærgerligt at det ikke lige var dagen(e) for vore spillere.

Målsætningen har fra sæsonstart været at holde pladsen i 3. division, men som 1. spilleweekend i april tog sig ud med 2 store sejre, så var der et lille håb om at kunne spille om oprykning. Det er afblæst igen og nu gælder det om at holde den oprindelige målsætning, at bevare pladsen i 3 division. Det bliver en spændende weekend d. 15 og 16 august hvor vi spiller de sidste runder i Danmarksturneringen. Vi spiller hjemme d. 15/8 mod Vejen golfklub – revanche!!

Link til resultaterne af weekendens 2 kampe(åbner i nyt vindue):
Vejen – Sønderborg
Sønderborg – Kolding

Vores kvalifikationshold spillede lørdag i Bramming mod Kaj Lykke. Der mødte vi et rigtig dygtigt hold af unge spillere som bare gjorde det godt. Vi var reelt ikke i nærheden af en sejr trods mange tætte kampe. Hjemme mod Ribe gik det væsentligt bedre og vi fik en god sejr at slutte weekenden af på. Kvalifikationsholdet spiller også hjemme d. 15/8, det er mod Kaj Lykke.

Link til resultaterne af weekendens 2 kampe(åbner i nyt vindue):
Kaj Lykke – Sønderborg
Sønderborg – Ribe 1

Hilsen
Eliteudvalget

Ib Rehne Cairo - Lokalavisen - Mens Cut - Broager Sparekasse - Teknidan

 

 

Tilbage