Chefgreenkeeper forlader Sønderborg Golfklub

Chefgreenkeeper forlader Sønderborg Golfklub

Klubbens chefgreenkeeper Per Ditlev har meddelt bestyrelsen, at han aktivt søger andet job udenfor Sønderborg Golfklub.

Vi er naturligvis kede af at modtage en sådan meddelelse her ganske kort før sæsonstart.

En sådan meddelelse kan vi, som ansvarlig bestyrelse, naturligvis ikke sidde overhørig, idet det er bestyrelsens opgave, at skabe sikkerhed omkring klubbens, herunder især banens, drift.

Efter modtagelsen af ovennævnte meddelelse mener vi ikke længere, at denne sikkerhed er til stede, og en enig bestyrelse har derfor – i samråd med et enigt baneudvalg - ingen anden udvej set end at opsige chefgreenkeeperen pr. dags dato til fratrædelse senest den 31. maj 2018. Dette skridt tager vi for hurtigst muligt, og i tæt samarbejde med baneudvalget og det øvrige greenkeeper personale, at skabe klarhed over og sikkerhed for banes drift i den forestående sæson.

På bestyrelsens vegne
Sven-Erik Vad, formand

Tilbage