Godt tilbud til alle klubbens medlemmer
Sønderborg Golfklub har indgået et sponsor-samarbejde med Klinik for Fysioterapi i Nybøl.
Et samarbejde som foruden klubben også kommer mange af vores golf-medlemmer til gavn.
Klinikken tilbyder nemlig golf-fitness-træning direkte rettet mod os golfspillere – en træningsform som gør, at du måske kan forbedre dit spil og måske også kan fortsætte med at spille golf i flere år endnu.
Helt præcist fungerer det på den måde, at de kører golf-fitness-hold 1 x ugentligt á 1 time fra oktober til april. Træningen foregår på Klinikken i Nybøl med hold af max. 10 personer (fordi der skal være kvalitet i træningen). Der indgår opvarmning, golf-specifik styrke, puls-træning og udspænding.
Klinikken tilbyder at arrangere en prøvetime for max. 6-8 personer (først til mølle) på klinikken i Nybøl, Katforte 10, 6400 Sønderborg (der har de elastikker, træningsmåtter m.v.)
ONSDAG DEN 25.3.2026 KL. 14.30
Så hvis du vil med, så send hurtigst muligt en mail til undertegnede, som så giver din tilmelding videre til klinikken.
SU: senest 20.3.
På forhåbentligt gensyn
Preben Nielsen (formand for Sponsorudvalget)
Prebennielsen0308@gmail.com