Golfens dag - En kæmpe succes

27. april 2025 16:12 , af Claus Thorsted

Søndag d. 27. april var der Golfens dag i Sønderborg golfklub. Her mødte  over 50 personer op for at blive lidt klogere på, hvad golf er for en størrelse. I strålende vejr blev de nysgerrige mødt af storsmilende klubmedlemmer der med stor glæde fortalte og viste, hvad golf er. De forhåbentlig nye golfspillere, gik til med stor iver og spørgelyst. Bagefter stillede alle sulten og tørsten på terrassen, hvor klubben var vært med grillpølser og øl eller vand.