Handicapregulering mulig - der spilles ikke længere med oplæg
Den midlertidige regel om lejeforbedring (oplæg) ophæves fra og med torsdag den 27. marts.
Bolden skal således spilles som den ligger overalt på banen.
Det er dermed igen muligt at handicap regulere.
Ny banerating fra 27. marts
I efteråret 2024 havde vi besøg af DGU’s banerating team og det har resulteret i, at banen er blevet ratet en smule lettere end hidtil. Konsekvensen af det er, at langt de fleste spillere mister et enkelt slag på 18 huller.
Se de nye konverteringstabeller her.
DGU indfører 9-huller rating
Fra og med 2025 er der indført 9-hullers rating for alle baner i Danmark. Det vil sige, at der nu findes separate konverteringstabeller for forni og bagni, som skal benyttes når man kun spiller 9 huller.
Opdaterede Lokalregler
Klubbens Lokalregler er opdateret. Primært med en tilføjelse omkring robotters status på banen (pkt. 2) og derudover enkelte sproglige tilretninger.
Læs de opdaterede Lokalregler her og DGU’s artikel med spørgsmål/svar om robotter her.
/Handicap- & Regeludvalget