Profil Optiks Skt. Hans turnering

29. juni 2026 11:07 , af Kai Kolbeck

Sønderborg Golfklub afholdt tirsdag d. 23. juni årets Skt. Hans Turnering i samarbejde med Profil Optik med deltagelse af 84 spillere, hvilket nærmest var rekorddeltagelse for dette årligt tilbagevendende arrangement.

De mange fremmødte fik en fantastisk flot aften med perfekte forhold til at levere en god runde golf. Sol fra en skyfri himmel, ingen vind og nyslået – og indsamlet – rough.

Turneringen blev afviklet som parturnering efter greensome formatet, hvor begge spillere slår ud fra tee, hvorefter den bedste bold vælges og spillerne skiftes til at slå til bolden indtil den er i hul.

Der blev spillet i 2 rækker – A og B og vejrforholdene afspejlede sig i meget  fine resultater.

Præmietagerne blev:

A-rækken:
1. Frederik Den Hertog/Jonas Richter Thomsen 49p
2. Joan Pallesen/Per Pallesen 48p
3. Kim Fredenslund/Steffen Sundbæk 43p

B-rækken:
1. Per Schmidt/Jesper Didriksen 47p
2. Kim Czepluch/Tobias Bonefeld Czepluch 43p
3. Frederik Bruun/Noah Nis Lorenzen 43P

Nærmest flag i første slag:
Hul 1: Kai Kolbeck 7,69m
Hul 12: Gunnar Jørgensen 4,16m.

Sønderborg Golfklub og turneringsledelsen takker Skt. Hans turneringens mangeårige sponsor, Profil Optik for de flotte præmier.

Efter turneringen var der rig lejlighed til at nyde hinandens selskab med grillede ringridere og kolde øl serveret af dejligt veloplagte grillmestre.

Turneringsledelsen takker for det pæne fremmøde