Sønderjysk Mesterskab

8. oktober 2026 11:08 , af Preben Grinsted

Nordborg Golfklub var søndag vært for det Sønderjyske Mesterskab, som er et samarbejde mellem de Sønderjyske Golfklubber:
• Sønderjyllands Golfklub
• Sønderborg Golfklub
• Aabenraa Golfklub
• Haderslev Golfklub
• Benniksgaard Golfklub
• Tønder Golfklub
• Nordborg Golfklub.

Spillerne er kvalificeret til at deltage via deres placering i deres lokale klubmesterskaber.

Til turneringen søndag var der i alt 88 deltagere. Der blev spillet 18 huller uden handicap med gunstart, så banen var godt fyldt op. Vejret var med os med sol fra morgenstunden og spillerne var i godt humør.

Sønderjyllands Golfklub var suveræne med seks sønderjyske mestre og en sikker sejr i holdkonkurrencen.

Sønderjyske mestre 2026 efter 18 hullers slagspil:
Junior drenge: Waldemar Nelausen Lintrup, Sønderjylland, 85 slag
Damer: Karin Godnadottir, Sønderjylland, 74 slag

Herrer: William Bach-Andersen, Sønderjylland, 70 slag
Midage damer: Mette Iversen, Aabenraa, 81 slag
Midage herrer: Tomas Norre Mikkelsen, Benniksgaard, 80 slag
Senior damer: Pernille Midtgaard, Sønderjylland, 73 slag
Senior herrer: Allan Pedersen, Haderslev, 82 slag
Veteran damer: Anne Lene Søndergaard, Sønderjylland, 99 slag
Veteran herrer: Sven Dassel, Benniksgaard, 82 slag
Superveteran damer: Berit Lauge Andersen, Sønderjylland, 96 slag
Superveteran herrer: Preben Grinsted, Sønderborg, 86 slag

Resultat af holdkonkurrencen, hvor de fire bedste scores fra hver klub er tællende:
Nr. 1 Sønderjyllands Golfklub 299 slag
Nr. 2 Benniksgaard Goldklub 326 slag
Nr. 3 Nordborg Golfklub 332 slag

Der var ros fra mange til Nordborgs flotte bane og efter runden var der hygge på terrassen i det flotte vejr med gode grillpølser og kolde fadøl.

Tillykke til alle vindere, tak til alle, der deltog og bidrog til, at vi fik en rigtig god dag på golfbanen.

Haderslev Golfklub er vært for det Sønderjyske Mesterskab i 2027.