Vinteren nærmer sig på banen 🍂❄️

9. november 2026 09:49 , af Kenneth Hamborg

 

Vi nærmer os stille og roligt overgangen til vinterbanen, men indtil videre holder vi 18-hullers banen åben.

For at beskytte banen bedst muligt gennem den kommende periode har vi brug for alles hjælp:

  • Er der den mindste tvivl om frost eller rimfrost, skal der spilles fra vintertee til det blå vinterflag med snefnug.
  • Læg altid opslåede tørv tilbage.
  • Ret gerne både jeres egne og andres nedslagsmærker.
  • Sommergreens og tee-steder holdes åbne, så længe vejret og banens tilstand tillader det.
  • Ved større mængder nedbør kan 18-hullers banen blive lukket.

Driving range, Par 3-banen, putting green og indspilsgreen er fortsat åbne.

Manuelle og elektriske trolleys er tilladt, mens buggiekørsel ikke er tilladt.

Tak fordi I hjælper med at passe på banen, så vi kommer bedst muligt gennem vinteren.

Mvh.
Baneudvalget & Greenkeeper-teamet